top of page
c7f2b7ef-4035-4034-ad90-eebd6c03f0e4.jpg

Kære alle.

Det er en trist dag for kunstnere i Danmark.

Østre Landsret har netop afsagt dom i min tre år lange ankesag mod COOP i den såkaldte FUCK COOP-sag. Dommen viderefører efter min opfattelse den alvorlige begrænsning af den kunstneriske ytringsfrihed, som allerede lå i Sø- og Handelsrettens afgørelse.

Østre Landsret har samtidig afvist at forelægge sagen for EU-Domstolen.

Det er dybt problematisk.

Sagen rejser et principielt spørgsmål, som det danske retssystem endnu ikke har besvaret tilfredsstillende: Hvor går grænsen mellem en virksomheds ret til at beskytte sit varemærke og en kunstners ret til at fortolke fælles kulturelle symboler i samfundskritisk kunst?

Det spørgsmål rækker langt ud over mig selv. Denne sag kan få direkte konsekvenser for billedkunstnere, karikaturtegnere, satirikere og andre kulturskabere i Danmark.

Med denne dom i hånden bliver det meget lettere for økonomisk stærke virksomheder at bruge deres juridiske muskler til at begrænse kunst, de ikke bryder sig om.

Dommen er kontroversiel og ubalanceret.

Jeg har gennem de sidste tre år holdt foredrag om og diskuteret kunstnerisk ytringsfrihed med et stort antal jurastuderende, jurister, advokater og dommere – herunder personer med erfaring fra både Østre Landsret og Højesteret.

Der er bred enighed om, at dommene i denne sag er kontroversielle og ubalancerede, og de har derfor mødt både undren og kritik i juridiske kredse.

Højesteret udtalte i 2007: "Der er forskel på kunst og legetøj" i en dom, som LEGO tabte til et kunstgalleri i København.

Den tidligere Østre Landsretsdommer Morten Schwartz Nielsen har blandt andet udtalt:

"Der er stor forskel på at male en Coca-Cola-flaske ind i et maleri og så bruge Coca-Colas logo til at starte et sodavandsfirma."

Johan Løje, Advokat (H), LL.M. og lektor i immaterialret, konkurrence- og markedsføringsret ved Københavns Universitet, har udtalt:

"Jeg finder det usædvanligt, at Sø- og Handelsretten kommer frem til, at der er tale om en krænkelse af ophavsretten til Irmapigen."

"Går man alle eksemplerne igennem, er nogle klart lovlige."

"Det er vigtigt at notere sig, at Artpusher ikke har brugt logoet til at sælge gulerødder og kartofler – men kunst. Noget som Irma og COOP jo ikke beskæftiger sig med."

Det mest kontroversielle element i dommen er kravet om destruktion af originale malerier.

Ikke blot forbud mod salg. Ikke konfiskation. Men destruktion.

Sidst noget lignende skete i Danmark, var i 1937, da Wilhelm Freddie blev dømt, og hans surrealistiske værker blev beslaglagt som anstødelige. De tilbragte 26 år bag lås og slå på Københavns Politimuseum. I dag hænger de på Statens Museum for Kunst.

Historien viser, hvor farligt det er, når staten eller domstolene begynder at afgøre, hvilken kunst der skal have lov til at eksistere. Destruktion er uigenkaldelig. Det fjerner ikke bare et værk, men også muligheden for, at fremtiden kan dømme anderledes.

Wilhelm Freddie fik ret af historien. Det får jeg også.

Hvorfor denne sag hører hjemme i Højesteret

Jeg ønsker nu at søge sagen indbragt for Højesteret.

Det er ikke, fordi jeg ikke respekterer domstolene. Det er, fordi denne sag er principiel, har åbenbar samfundsinteresse og fortjener en endelig prøvelse i den instans, der bedst kan foretage den nødvendige afvejning mellem varemærkebeskyttelse og kunstnerisk ytringsfrihed.

Vi har allerede set, at landsretter og Højesteret ikke altid vurderer ytringsfriheden ens.

Et nærliggende eksempel er Den Lille Havfrue-sagen, hvor Østre Landsret i 2022 dømte Berlingske for at bringe en karikaturlignende tegning. Den sag blev senere vurderet anderledes i Højesteret.

Det viser, at højere instanser ofte foretager en mere principfast og afbalanceret vurdering, når ytringsfriheden er på spil.

Derudover peger juridisk forskning også på problemet. En juridisk afhandling fra Aalborg Universitet, Ophavsret og ytringsfrihed – med fokus på modificering af fysiske værker (2023), konkluderer, at dansk ophavsretslovgivning ikke altid tager tilstrækkeligt hensyn til ytringsfriheden som grundlæggende rettighed efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.

Det er præcis den problemstilling, denne sag handler om.

Sagens samfundsinteresse

Jeg er ikke den eneste kunstner, der står i denne situation. Jeg er ikke den eneste, der oplever, at store virksomheder bruger juridiske ressourcer til at begrænse kunstneriske fortolkninger af symboler, der er blevet en del af vores fælles visuelle kultur.

Hvis denne sag ikke prøves ved Højesteret, og EU-Domstolens vejledning ikke indhentes, vil dommen stå som et signal til alle danske kunstnere om, at satirisk og samfundskritisk brug af kulturelle ikoner i kunst er forbundet med uoverskuelig juridisk risiko. Det er det, man kalder en chilling effect – og det er en reel trussel mod den kunstneriske frihed i Danmark.

Jeg er klar over, at Procesbevillingsnævnet ikke giver tilladelse automatisk. Men jeg mener, at denne sag klart opfylder alle kriterierne:

Den er principiel.

Den har væsentlig samfundsinteresse.

Den kræver en endelig afklaring i Højesteret.

Denne sag handler ikke kun om mig. Den handler om, hvorvidt store virksomheder i Danmark fremover kan bruge varemærkeretten til at bestemme, hvilke kulturelle symboler kunstnere må arbejde med.

Det er et principielt spørgsmål. Og det fortjener et principielt svar.

Vi lever desværre i et retssamfund, hvor det ikke er nok at have ret – man skal også have råd til at gå hele vejen til Højesteret eller EU-Domstolen, hvis ens sag handler om ytringsfrihed.

Det er et stort demokratisk problem.

Baggrund for sagen

COOP Danmark A/S anlagde i juni 2023 sag mod Artpusher og hans galleri med påstand om, at brugen af Irma-pigen i en række kunstværker krænkede COOPs ophavs- og varemærkerettigheder.

Artpusher har under hele sagen fastholdt, at værkerne er kunstneriske fortolkninger, ikke kommercielle efterligninger, og at kunsten ikke bør begrænses af virksomheders brandinteresser i et omfang, der underminerer ytringsfriheden.

Konflikten begyndte i 2022, da Artpusher skabte et værk som en hyldest til Roskilde Festivals 50-års jubilæum. Værket viste Irma-pigen på festival og vakte stor opmærksomhed.

Senere skabte Artpusher værket FUCK COOP efter Irmas lukning. Værket blev hurtigt en del af den offentlige debat og blev adopteret af mange som et symbol på frustration over lukningen af Irma-kæden. Værket er købt af den tidligere IRMA-direktør Alfred Josefsen.

Tak for støtten i min kamp for vores fælles ytringsfrihed. 🙏

Artpusher

Telefon: 31 41 33 10

E-mail: artpusher@artpusher.com

bottom of page